L3WO
- Lightweight 3 Wheeled Offroad vehicle

... et køretøj der ikke selv er handicappet

Ældre, handicappede og folk med balanceproblemer savner et stabilt køretøj, som er fleksibelt, til at betale, samt nemt at løfte op bag i bilen - og 6-10 km/t. er lige sløvt nok ...

Den kommer om lidt!

Vil du have et køretøj, der er nemt at bære og placere i en bil?
Et, der er så smalt at det kan køres indendørs, men som også er i stand til at køre off-road -på græs, gennem mudder, over kantsten, i skoven og på stranden?

For ældre, handicappede eller bare folk med balanceproblemer er det ikke sikkert at et 2 hjulet køretøj er løsningen.

De letteste alternativer, der er smalle nok til at køre indendørs og lette nok til at blive løftet ind bagi en bil, kører typisk 6-10 km/t. Hvis de kan køre stærkere, 15 eller 30+ km/t som handicap scootere eller 3 hjulede knallerter, vejer de typisk omkring 100 kg -og kan dermed ikke være i en personbil.

Hvis du nu kunne få det bedste fra begge typer?

 

Et smalt indendørs køretøj er typisk ikke velegnet til høj fart eller offroad terræn, hvis det har 3 hjul og en fører uden balance til at føre et 2 hjulet køretøj, men det er der også tænkt på, med baghjul der kan stilles ind eller ud, fra 50 - 80 cm i bredden.

Hvis køretøjet samtidigt består af standard-produkter, sælges i store mængder fordi det ikke "kun" er et køretøj til handicappede - så kan det også produceres til en konkurrencedygtig pris

Dette køretøj
er ved at blive udviklet

De to første prototyper er allerede ude at køre.

De letteste "konkurrenter", der er smalle nok til at køre indendørs og lette nok til at blive løftet ind bagi en bil, kører typisk 6-10 km/t. Hvis de kan køre stærkere, 15 eller 30+ km/t som handicap scooter eller 3 hjulet knallert, vejer de typisk omkring 100 kg, og kan absolut ikke være i en alm personbil.

Tag den med dig, kør overalt - få friheden tilbage

Bygget af standard komponenter
Styr, batterier, skinner til sæder mv. og meget andet er standard komponenter, som man også finder på cykler, løbehjul
- ja, sågar på både og fly.
Dermed er det muligt at bygge et køretøj, væsentligt billigere end mange af dem med specialdesignede dele.
Det er også nemmere at få reservedele.

Sikkert
Kulfiber-pladen, som stellet består af (plastik i endelig udgave), har særlige zoner som virker stødabsorberende.
Et tre-hjulet køretøj vil altid være nemt at vælte i et sving, men med motorer i hvert hjul er den mere stabil end mange andre tre-hjulede køretøjer.
Bredden på 80 cm, som den kan udvides til, er også noget bredere.

Hurtig og kraftig
Med tre motorer på 300 effektive kontinuerlige Watt, som styres enkeltvis - så f.eks. hjulspind undgås, er den ikke alene i stand til at køre offroad. Den er også rasende hurtig i acceleration. Tophastigheden kan programmeres op til 45 km/t, som stor knallert, men den kan begrænses.
Til indendørs brug findes der et særligt program, hvor tophastighed og acceleration er begrænset. Til offroad brug findes et særligt program, som forhindrer hjulspind.
Ønskes en kørestol på 15 km/t, kan dette også programmeres.
Ubegrænset udgave, offroad, 3-hjulet løbehjul?
Brugeren bestemmer!

Udviklet af brugerne
L3WO er designet og bygget til at møde specifikke behov hos opfinderen og skaberen af køretøjet, som har et medfødt handicap -Cerebral Parese (spastisk lammelse) - Ude af stand til at føre et 2 hjulet køretøj, og og behov for at kunne medbringe det i bilen.
Da hanikke er så handicappet, at en kørestol er løsningen, blev L3WO udviklet, - til at løse behovet for et elektrisk "løbehjul" på 3 hjul, der både er hurtigt og let, og med mulighed for præcis det sæde eller den støtte der er behov for. Som en ekstra bonus, med træk på alle 3 hjul, er den også istand til ikke bare at følge med andre almindelige scootere, men også at køre mere offroad pga øget vejgreb

Let og transportabelt
Fra begyndelsen har målet været at designe et køretøj der er så let som muligt. De fleste brugere skal være istand til at løfte det ind i bagagerummet på en bil. Det skal kunne foldes sammen som et løbehjul, med aftagelige sæder, og lille nok til at blive regnet for håndbagage i tog og busser i de fleste lande. Du skal også kunne trække det op ad trapper, hvis du da ikke vælger at bruge fjernbetjeningen til at få køretøjet til selv at forcere trapperne (uden fører)

Frihed med patenterede løsninger
L3WO bygger på nogle smarte principper, bl.a. udtrækkelige baghjul. Den kan dermed være så smal som de smalleste handicap scootere, eller bredere end de bredeste, eller alt der ind imellem.
Med brug af et skinnesystem der også bruges i bl.a. fly, bliver den ikke bare let og stærk, men giver mulighed for at udskifte sæder (evt. to), - eller transportere gods, og dermed ikke bare interessant for de handicappede.
Brugeren bestemmer.

Teamet bag L3WO

Kim så behovet for et let køretøj, ikke kun til de handicappede, og søgte på markedet i årevis, men dem der blev fundet var enten lette og langsomme, eller hurtigere, men så tunge at de ikke kunne medbringes i en bil. De lette og langsomme kunne typisk heller ikke køre i ujævnt terræn, og de store og tunge var for store til at køre indendørs.

Så hvorfor ikke bygge et køretøj selv. Med hjælp fra familier og venner, blev den første prototype designet på spisebordet, svejset sammen i garagen. Det var basalt set et alm. løbehjul som forende, en aluplade som stel og bagenden af et offroad skateboard, der stod færdig i sommeren 2022. Den var dog ikke ideel, så næste udgave blev påbegyndt, hvor alle erfaringer fra den første blev taget med, sammen med en del forbedringer. Anden prototype, L3WO-2 blev klar til prøvekørsel i august 2023

Kim Weiss-Poulsen
Opfinder og designer af L3WO - Lightweight 3 Wheeled Offroad Vehicle

Søren Weiss-Poulsen
Fotograf, testkører og meget andet. Ses her på den første prototype, L3Wo-1

Kontakt:

Tlf. 40 90 49 02

email: kontakt@L3WO.eu

Spørgeskema: Hvad har du brug for?

L3WO på sociale medier

                    Official music video: Vehicle of Dreams